Tandrensning

Tandrensning

Selv om du er god til at bruge både tandbørste og tandtråd har dine tænder med jævne mellemrum behov for at professionel rengøring.

Udover den dejlige fornemmelse af en helt ren mund kan du også glæde dig over at prisen for en tandrensning altid er godt givet ud. Tandrensningen er med til at sikre sunde tænder og tandkød hele livet.

Tandrensninger forebygger tandsygdomme

Under en tandrensning vil tandlægen fjernes de bløde belægninger kaldet ”plak” og de hårde belægninger, tandsten, som tandbørsten ikke alene kan klare. Bliver de ikke fjernet, kan det resultere i tandkødsbetændelse, der kan videreudvikle sig til paradentose. Tandrensninger er i høj grad med til at forebygge tandsygdomme og de regelmæssige besøg hos tandlægen kan bidrage med at opdage begyndende caries eller tandkødsbetændelse i deres tidlige stadier.

Hvor ofte er det nødvendigt at få en tandrensning?

Ingen patienter er ens, og ligeledes er ingen tandsæt ens. Det er derfor altid på baggrund af en individuel undersøgelse, at vi giver vores anbefaling for antallet af tandrensninger på årsbasis. 

Hvad kan du selv gøre

For at sikre en optimal tandpleje er det yderst vigtigt at have gode tandplejevaner derhjemme såvel som at møde op hos tandlægen indimellem. Med en grundig tandbørstning to gange dagligt samt brug af tandtråd, skaber du de bedste forudsætninger for at holde tandsygdomme væk. Har du spørgsmål til din tandsundhed, eller ønsker du at bestille en tid til en tandrensning, er du altid meget velkommen til at kontakte en af ORIS Tandlægernes klinikker.

×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu