Egnethed
- Personer over 18 år med normal tandhygiejne er egnede til en tandblegning.
- Hvis man har plastfyldninger i det område, der skal bleges, kan det blive nødvendigt efterfølgende at skifte disse, da de vil være mørkere end de blegede tænder.
- Personer med tandkødssygdomme, slidt emalje, ubehandlede huller eller blottede tandhalse er uegnede til tandblegning.
- Gravide eller ammende kvinder bør ikke blege tænder.
Behandlingen
Hjemmeblegning
Hvis du ønsker hjemmeblegning, starter processen med et 3D scan eller aftryk af dine tænder, hvorfra vi fremstiller skinner, som du skal bruge ud fra de anvisinger, du får fra din tandlæge. Skinnerne skal bruges med en gel, der indeholder det blegemiddel, der lysner dine tænder. Du får naturligvis en grundig vejledning i, hvordan du skal bruge skinnerne, og hvordan du påfylder blegegel. Du bliver desuden indkaldt til nødvendige kontroller.
Klinikblegning
Enkelte ORIS-klinikker tilbyder også at lave blegningen på klinikken. Her vil blegningen blive udført af en fagperson med stor erfaring på området.