Det gode klinikliv
Måske har du selv mærket, hvordan administrative krav og opgaver fylder stadig mere. Det er imidlertid de færreste, der valgte at blive tandlæge for at bruge tiden på den slags opgaver. Derfor mister mange langsomt motivationen i takt med, at det ikke-tandlægefaglige fylder hverdagen. Og det er lige præcis grunden til, at vi har fokus på arbejdsglæden – også for klinikejere. Blandt andet ved at lette de administrative byrder og skabe en mere enkel hverdag for alle på klinikken.
Det gode klinikliv er en forudsætning for, at vi kan tiltrække de bedste behandlere og dermed sikre patienterne den bedste behandling. I ORIS er det naturligvis tandlægerne, der tager alle tandlægefaglige beslutninger. For os er det helt naturligt, at klinikejerne
selv fastlægger arbejdstid, ferie, leverandør- og materialevalg osv. Fra centralt hold bidrages med kompetencer inden for eksempelvis ansættelser, udviklingssamtaler, GDPR, ny ferielov, regnskab, NIR, forsikringer, markedsføring og meget mere.