40 procent af Danmarks voksne befolkning – svarende til over 2,3 millioner mennesker – lider af varierende grader af parodontitis – men kun omkring 12-14 procent er i behandling herfor. Det viser et studie fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet fra november 2021.
Vi har derfor at gøre med en sygdom, som rammer rigtig mange danskere, og som kan have stor påvirkning på kroppens øvrige helbred.
Vi oplever at mange parodontitispatienter ikke ved, at det er en sygdom, der rent faktisk kan helbredes, og vi har derfor sat os for, at vores klinikker skal være på det fagligt højeste niveau indenfor området og vores patienter skal kende til mulighederne for at komme sygdommen til livs.