Én ting stod krystalklart for os under arbejdet med rapporten Dansk Tandsundhed 2030. Nemlig, at ORIS Tandlægerne er til for alle patienter, men vi målretter vores udvikling mod dem, der kerer sig mest om deres tandsundhed. Det er de patienter, for hvem tandsundhed er vigtig, og som derfor også stiller krav til og har høje forventninger til deres tandlæge. Den blå klinik, som er det segment vi vil befinde os i, er et internt begreb, vi bruger i rapporten (se mere her). Her kalder vi det en klinik med højeste faglighed og med patienternes tandsundhed som altoverskyggende fokus.
Alle faglige specialer
Udover traditionel tandpleje vil disse klinikker kunne tilbyde stort set alle henvisningsspecialer på klinikken. Enten via egne tandlæger, hvor en del har valgt et fagområde at dygtiggøre sig indenfor. Alternativt via ORIS-kollegaer, som kommer på klinikken, og i sjældne tilfælde eksterne kræfter, der kommer på klinikken og foretager behandlingen. De interesseområder, der typisk kan findes på denne type klinik er: Almen tandpleje, æstetisk tandregulering, implantater, paradontologi, søvnapnø, kirurgi, endodonti og avanceret protetik.