I rapporten ”Dansk Tandsundhed 2030” udfordrede vi dog tallene fra Danmarks Statistik og konkluderede, at Danmarks Statistiks beregningsmodel ikke er korrekt. Dette ved en krydstabulering med blandt andet kontrolstatistikken, hvorefter vi kunne konkluderede, at andelen af befolkningen, der besøgte tandlægen i 2018 var 60 % og ikke 53,9 % som opgjort ved Danmarks Statistik.
I grafen nedenfor ses besøgene fordelt på køn, hvor det illustreres i 2018, at 57,6% af kvinderne besøgte tandlægen, hvor det tilsvarende tal for mænd kun var 50,1%. De opdaterede tal for 2020 viser som nævnt at 51,7 % af befolkningen besøgte tandlægen. Heraf 48 % af mændene og 55,4 % af kvinderne. Det bekræfter igen hypotesen om, at der således fortsat er stor forskel imellem kvinder og mænds opfattelse af behovet for at gå til tandlæge, hvilket også er tilsvarende kvinders behov og adfærd indenfor andre sundhedsmæssige og kosmetiske områder.